A B C-D E F-H I-J K L M N O P-Q R S T U-W X-Å
Afgrening er i legalmetrologisk forstand en opsplitning af en strømmende væske. Der må alene udleveres fra en afgrening af gangen.
Aflæsning er betegnelsen for den aflæsning af et måleinstrument, der noteres og rapporteres som rå måledata. Aflæsningen er forbundet med en aflæsningsusikkerhed (aflæserens vurdering af f.eks. værdien vist på et rulletælleværk) se skaladeling.
Aflæste data = rå måledata.
Afvigelse er betegnelsen for fejlen med modsat fortegn.
Se Kalibrering.
^Tilbage til sidens top
Akkrediteret prøvningslaboratorium er, i kort form, betegnelsen for et laboratorium der:
Akkrediteringsordning
Akkrediteringsdokument udstedes i Danmark af Den danske Akkrediterings- og Metrologifond
(DANAK), der også kontrollerer at laboratoriet overholder kravene
til akkreditering som anført i akkrediteringsdokumentet.
^Tilbage til sidens top
API = American Petroleum Institute. Den Amerikanske brancheorganisation indenfor brændstofområdet. API udgiver en række standarder og dokumenter.
Associated Measuring Instrument betegnes også AMI, er betegnelsen for et måleinstrument, der anvendes til at fremskaffe værdier for produktparametre. AMI tilsluttes omregningsenheden. Anvendes ved normalisering af gas og væske til en referencetemperatur eller ved omregning imellem volumen og masse.
AST (am. Aboveground Storage Tank) amerikansk betegnelse for en overjordisk
lagertank. Det modsatte af UST.
^Tilbage til sidens top
ASTM = American Standardisation for Testing of Materials. En Amerikansk standardiseringsorganisation, der udgiver en række standarder og dokumenter.
ASTM- metoden er her betegnelsen for den temperaturomregning,
der foretages af kulbrintevolumen fra en temperatur til en anden. Metoden
er oprindelig indført for at sikre at det overførte (købte/
solgte) volumen er standardiseret til 15 oC. Herved er der bedre mulighed
for at finde reelle svind, da temperaturens indflydelse på volumen
ved brug af ASTM-metoden er elimineret (i det omfang metoden er korrekt).
Metoden anvendtes tidligere til at etablere en såkaldt 15 oC
-fejl. Dette anvendes ikke længere i Danmark !
^Tilbage til sidens top
ATEX
ATEX-direktiver vedrører sikring mod støv- og gaseksplosioner. Der er to direktiver. Et der vedrører arbejdsstederne og et der vedrører det materiel som må anvendes.
Det første direktiv er rettet mod arbejdsgiverne, men indirekte også til leverandører, da den zoneinddeling, som arbejdsgiveren laver, bestemmer hvilket materiel der må opstilles.
Det andet direktiv vedrører fabrikanter og leverandører af materiel til anvendelse i eksplosiv atmosfære.
Direktiv 1992/92 - om forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere omfatter arbejdspladser. Direktivet forudsætter at virksomheder laver et eksplosionssikrings-dokument, hvor områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, inddeles i zoner i henhold til brandmyndighedens regler og hvor der er angivet hvilke modforanstaltninger, som er truffet. For nye arbejdssteder træder direktivet i kraft senest 1. juli 2003, for andre arbejdssteder senest 1. juli 2006.
Direktiv 94/9/EF - om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. Dette direktiv vedrører de krav fabrikanter (og importører) skal opfylde ved markedsføring af materiel til brug på steder, hvor der kan være eksplosionsfare. For elektrisk materiel svarer direktivet stort set til hidtidige regler. Men det er nyt at visse maskiner også er omfattet,bl. a. maskiner som skal arbejde i støv eller dampe og som har en mulig tændkilde.
Direktivet trådte i kraft 1. marts 1996 og senest 1. juli 2003 skal alt materiel, der markedsføre følge direktivet. Direktivet er gennemført med Boligministeriets bekendtgørelse 697/1995 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse 696/1995.
^Tilbage til sidens top
Attended service mode er en driftsform for selvbetjeningsanlæg nå disse betjener brændstofstandere (ref. OIML R117:1995 afsnit 5.10.2). Attended service mode betyder at der er betjening til stede. Der skelnes så imellem to forskellige måder for afslutning af salget: "Attended post-payment" og "Pre-payment in attended service mode". Der er forskellige krav til måleren/måleanlægget afhængig af driftsformen.
Bemyndiget prøvningslaboratorium er her betegnelsen for
den bemyndigelse den legalmetrologiske myndighed uddelegerer til et akkrediteret
prøvningslaboratorium, til på vegne af myndigheden at foretage
legalmetrologisk kontrol.
I Danmark er der p.t. Force Technology og DOMS Metrology ApS, der kan foretage legalmetrologisk kontrol på målere/måleanlæg
i trafiksektoren.
^Tilbage til sidens top
Benzinstationsbekendtgørelsen er Miljø- og Energiministerieets bekendtgørelse nummer 555 dateret 09/06-2001.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed, der varetager dele af
sikkerhedsområdet i Danmark (modsvares i Sverige af SÄI Sprängemnes Inspektionen).
Blandt andet udgiver Beredskabsstyrelsen retningslinier for opbevaring af
brandfarlige og eksplosive materialer, ligesom Beredskabsstyrelsen er myndighed for
ADR-konventionen (vejtransport, herunder tankvogne).
Af betydning for brandstofsektoren er specielt "Tekniske forskrifter for brandfarlige
væsker (15/06-1985).
^Tilbage til sidens top
Beregnede data er betegnelsen for rapporterede data som ikke er rå måledata. Betegnelsen beregnede måledata er absurd.
Beregnet fejl er betegnelsen for en teoretisk fejl ved en måler, som er fremkommet f.eks. efter brug af ASTM-metoden.
Beregningsenhed (eng: Calculator) Er den del af en måler, der modtager
udgangssignaler fra målerorganet(erne) og fra eventuelle AMI, omformer dem,
eventuelt lagrer dem i hukommelse til resultaterne skal anvendes (udskrives eller vises).
Beregningsenheden kan eventuelt kommunikere med eksternt (perifert) udstyr.
Ref OIML R117 T.1.3.
^Tilbage til sidens top
Brugsnormal = arbejdsnormal anvendes som betegnelse for normaler med det laveste sporbarhedsniveau i den aktuelle virksomhed/laboratorium se også referencenormal.
Brugstolerance er betegnelsen for den maksimalt tilladte udleveringsfejl
ved et måleinstrument underlagt legalmetrologisk kontrol må have i brugsperioden. Brugstolerancen
er i Danmark ± 1 %.
Klager en forbruger f.eks. over at der udleveres for lidt fra en benzinstander
og viser en kalibrering at udleveringen er indenfor brugstolerancen, f.eks.
0,8%, skal der ikke reverificeres og forbrugerens klage afvises.
^Tilbage til sidens top
Brændstofudleveringsstander (eng. Dispenser) er den samlede enhed, der indeholder
måler, og udleveringsmekanisme. I Danmark anvendes udtrykket typisk om en enhed der også
indeholder en pumpe (sugeanlæg). Betegnelsen dispenser anvendes i Danmark typisk om en enhed uden pumpe; men
tilsluttet et anlæg med for eksempel en dykpumpe i jordtank (trykanlæg).
^Tilbage til sidens top
Certifikat er betegnelsen på rapporteringsformen for resultatet
af en akkrediteret kalibrering (tidligere EN 45001, nu ISO 17025). En akkrediteret rapportering
skal opfylde stramme rapporteringskrav, bl. a. skal der anføres
udvidede resultater, med angivelse af en sammenlignelig måleusikkerhed.
Dette betyder i praksis at måleusikkerhederne altid omregnes til
et signifikansniveau på 2 * sigma-niveau (ca. 95 %) og angives som
"spredningen med en dækningsfaktor k=2". Nyere certifikater kan angives
med anden dækningsfaktor; men skal så angive antallet af aktuelle
frihedsgrader, så brugeren af certifikatet selv kan omregne (WECC
Doc. 19 & EAL R2).
^Tilbage til sidens top
Conversion Device (da. omregningsenhed), er betegnelsen for den del af et måleinstrument, der omregner de målte værdier. Er typsik sammenbygget med beregningsenheden.
CRIND (eng.) = Card Reader In Dispenser, er betegnelsen for den form
for betalingsterminal, der er integreret i en brændstofudleveringsstander
og eventuelt kan dele nogle funktioner med standeren.
^Tilbage til sidens top
Cyklisk volumen er betegnelsen for det volumen en positiv fortrængningsmåler udmåler ved hver enkelt fuld bevægelse = cyklus af målerorganet. Cyklisk volumen skal indeholdes i en typegodkendelse af en måler, men ikke i typegoodkendelsen for et målesystem.
Dampretursystemer er betegnelsen for de anlæg, der fører
brændstofdampe tilbage til en lagertank. Dampretursystemer er etableret med det sigte at
mindske emissionen af VOC til atmosfæren. VOC i den nedre atmosfære medvirker til
dannelsen af ozon som er giftigt.
Dampretursystemer opdeles i dampretur trin I og
dampretur trin II.
^Tilbage til sidens top
Dampretur trin I (eng: Vapour Recovery Stage I) er betegnelsen for den del af dampretursystemet, der dels befinder sig på depotet, dels på tankvognen. Området er reguleret ved Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse nummer 852 dateret 11/11-1995 med basis i direktiv 94/63/EC.
^Tilbage til sidens top
Dampretur trin II (eng: Vapour Recovery Stage II eller VR2) er
betegnelsen for den del af dampretursystemet, der befinder sig på
udleveringsstedet (benzinstationen). Det kendes på at brændstofudleverings
standerens pistolventil er udformet med en messingkrave eller huller ved pistoludløbet.
Dampretur trin II systemer skal leve op til krav givet i en national godkendelse.
I Danmark er området reguleret af Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse nummer 507 dateret 30/05-2001 (for så vidt gælder
miljøforhold) og Erhvervs- og Boligstyrelsens regler for typegodkendt måleudstyr.
^Tilbage til sidens top
DANAK = Den Danske akkrediterings- og Metrologifond se Akkrediteringsordning.
Dispenser anvendes i engelsksprogede lande som den generelle betegnelse for en brændstofudleveringsstander. Ellers ses betegnelsen "pump".
EA er forkortelsen for European Accreditation er den europæiske
organisation som koordinerer de fælles beslutninger, der træffes
på området. Det er således EA, der sikrer ensretningen
af bedømmelseskriterier og dermed den brede accept af en DANAK akkreditering.
EA er den vigtigste multilaterale aftale på området Danmark
er tiltrådt.
^Tilbage til sidens top
EØF-målere eller målere der er typegodkendt i henhold til EØF-bestemmelser er målere, der umiddelbart kan anvendes uden en national dansk typegodkendelse. De førstegangsverificeres som angivet i deres EØF-typegodkendelsescertifikat. Det har hidtil været praksis i Danmark at sådanne målere blev reverificeret i henhold til Danske regler og af omfang som angivet i MDIR 02.46-05.
Førstegangsverifikation er betegnelsen for den første verifikation = idriftssættelse og efter væsentlige ændringer. Ved førstegangsverifikation skal måleinstrumentet opfylde snævrere grænser for udleveringshastighed end ved reverifikation (MDIR 02.46-05).
Gennemsnit En værdi (for eksempel et kalibreringsresultat) kan være
udtrykt ved en gennemsnitsværdi. Gennemsnitsværdien fremkommer ved at
lægge alle de målte værdier sammen og dividere resultatet med
antallet af værdier.
^Tilbage til sidens top
ILAC International Laboratory Accreditation Coorporation - er den internationale organisation vedr. prøvning. EA forventes at fusionere med ILAC, herved vil certifikater udstedt af DANAK akkrediterede laboratorier også blive accepterede i f.eks. U.S.A
Impulsgiver se pulser.
^Tilbage til sidens top
Indicating device eng. for visningsenhed = display eller tælleværk.
Indication eng. for visning. Visning sker på et display eller et tælleværk
(eng. Indicating device). En visning kan være primær eller sekundær. en primær
visning er en visning underlagt legalmetrologisk kontrol.
^Tilbage til sidens top
Interne kalibreringskrav ses ofte at være angivet uden krav til måleusikkerhed. Dette er for så vidt meget fornuftigt, idet de interne stabilitetskrav så må være = repeterbarhed af det udmålte uden måleusikkerhed.
Justering se regulering.
Justerskilt se verifikationsskilt.
^Tilbage til sidens top
Kalibrering er en sammenligning af en måler med noget kendt (normalen). Ofte betegnes den måler, der skal kalibreres for MUK (Måler under kalibrering) og den kendte for referencen (Ref.). Resultatet af en kalibrering er en fejl, som måleteknisk er defineret som : MUK = Ref. - Fejl
Calibration: A set of operations that establish, under specified conditions, the relationship between values of quantities indicated by a measuring instrument or measuring system, or values represented by a material measure or a rference material, and the corresponding values realized by standards.
NOTES
En kalibrering er altid kun gældende i det øjeblik den foretages
og for den MUK, der kalibreres (ISO 31).
^Tilbage til sidens top
Kontrolmåling er betegnelsen for den (interne) kalibrering, der udføres i verifikationsintervallet. Kontrolmåling udføres som ikke-akkrediteret kalibrering og rapporteres på kalibreringsrapport (tidligere på målerrapport). Kontrolmålinger foretages ofte med f.eks. et halvt år interval.
Legal metrologi er den del af metrologien, der beskæftiger sig med at tilse, at udmålinger overholder officielt fastsatte grænser (verifikations- og brugstolerancer). Grænserne er fastsat af myndighederne af hensyn til sundhed, sikkerhed, ro og orden, miljøbeskyttelse, tilsvar af skatter og afgifter, beskyttelse af forbrugerne og fair handelsforhold (MID/2 chapter II).
Legalmetrologisk kontrol - et instrument er underlagt legalmetrologisk kontrol, = er underlagt legalmetrologisk regelsæt, hvis dets anvendelse falder ind under områder indenfor den legale metrologi. Legalmetrologisk kontrol indebærer typegodkendelse og verifikation.
Legalmetrologisk Myndighed er i Danmark Sikkerhedsstyrelsen.
^Tilbage til sidens top
Mastermeter er betegnelsen for en kalibreret volumenmåler,
der ved målerkontrol (kalibrering) anvendes som reference. I industrien
ses mastermetre ofte anvendt og deres egen kalibrering siges så at
være gældende i en periode.
I legalmetrologisk sammenhæng er et mastermeter kun eksisterende
fra start kalibrering og til slutkalibrering. D.v.s. at når der skal
verificeres mange volumenmålere med ens ydelse kan der anvendes mastermeter,
idet mastermeteret kalibreres før måleserierne og igen efter
måleserierne (MDIR 02.46-13).
Metrologi betyder læren om måling og opdeles i :
^Tilbage til sidens top
Montørplombeordningen er en privat ordning der tillader maksimal optid på målere/måleanlæg. En servicevirksomhed underlagt ordningen, kan forlade et repareret, typegodkendt instrument med egne plomberinger. Dette følges op af en reverifikation.
MID populær betegnelse for det kommende EU direktiv for måleinstrumenter. Direktivet er en del af den "globale approach" der blandt andet betyder, at direktiver baserer sig på Harmoniserede standarder. Når direktivet er implementeret, skal det følges af alle medlamdlande. Nye måleinstrumenter skal opfylde direktivet og der bliver tale om en overgangstid for installerede måleinstrumenter. Generelle krav til godkendelsesprocedurer findes i direktivet; mens tekniske krav til de forskellige instrumenttyper findes i Annex'er.
MPE (Maximum Permissible Error) er betegnelsen for den størst tilladelige
fejl (=afvigelse)) en måler eller et måleanlæg må have for
at kunne typegodkendes. MPE afhænger af klasse. For brændstofstandere er MPE = 0,5%.
^Tilbage til sidens top
Målerorgan er betegnelsen for den del af en måler, der
omsætter væskens flow eller volumen til signaler, der videregives til
beregningsenheden. Målerorganet kan være medeller uden ekstern forsyning.
Note: I henhold til OIML R117 omfatter målerorganet også flow- eller
volumensensoren.
Målerrapport var hos DOMS betegnelsen for den rapportering,
DOMS Måler- og kalibreringsværksted udstedte i forbindelse
med en kontrolmåling. Målerapporten kan vise rå måledata
(MF 201-3) eller temperaturomregnede måledata (MF 201-4). Målerrapporter er erstattet af Kalibreringsrapporter.
^Tilbage til sidens top
Måleteknisk direktiv (MDIR) er betegnelsen for de nationale krav, der er til anvendelse og legalmetrologisk kontrol af måleinstrumenter. MDIR er opdelt efter type af måleinstrument. En liste over gældende MDIR findes på DANAK Metrologi's hjemmeside.
Måleteknisk Meddelelse (MM) er betegnelsen for myndighedens
tolkning af krav og meddelelsesformen til de bemyndigede prøvningslaboratorier.
^Tilbage til sidens top
Måleusikkerhed er betegnelsen for den usikkerhed, der altid er forbundet med et måleresultat. Måleusikkerheden er et udtryk for den sandsynlighed det er nødvendigt at tillægge måleresultatet for at være sikker på at dette udtrykkes korrekt. Se også udvidet resultat.
Normal er betegnelsen for det måleudstyr (f.eks. volumennormaler),
der benyttes i forbindelse med kalibrering.
Se også reference.
^Tilbage til sidens top
Normalstørrelse. Det er kravene til kalibreringen, der bestemmer kravene til volumennormalens størrelse.
Tænkes en måler med en Qmax på 200 LPM udmålt
i en 20 liter volumennormal, vil den ikke nå op på Qmax på
noget tidspunkt. Anderledes går det hvis der udmåles i en 200
liter normal. Alle kan være enige om at den udmåling, der foretages
i en 20 liter normal ikke yder måleren retfærdighed. Kalibreringen
(udmålingen) kan være udført meget fint; men det vi
kan bruge den til er yderst tvivlsomt.
Kalibreringskravene definerer med andre ord kravene til volumennormalens
størrelse. Vi skal definere, hvad vi vil have af oplysninger ud
af vore kalibreringer og ud fra dette definere den normalstørrelse
som er nødvendig for at opnå dette. De fleste kalibreringslaboratorier
bestemmer deres sammensatte måleusikkerheder ud fra en normalstørrelse,
der svarer til minutydelsen.
^Tilbage til sidens top
Notified Body er betegnelsen for en virksomhed eller et institut, der er udpeget
til at varetage en (myndighedsdefineret) kontrol i henhold til et EU-direktiv.
Et Notified Body udpeges (efter ansøgning) af en myndighed i et EU-medlemsland og optages på liste i EU.
Doms Metrology ApS har notifikationsnummer NB1817.
Notificeret organ se Notified Body.
OIML er den Internationale organisation for legal metrologi,
der er en slags brancheforening for medlemslandenes legalmetrologiske
myndigheder. OIML deltager i standardiseringsarbejde og er forslagsstiller
til standarder og direktiver som f.eks. CEN er det for elektriske standarder.
Det Danske regelsæt for typeprøvning og legalmetrologisk kontrol
bygger i store træk på OIML's rekommandationer og guide-lines.
For området "væsker bortset fra vand" kan specielt fremhæves :
R117 (Rekommandation 117) "Measuring systems for liquids other than water" (1995)
og R118 (Rekommandation 118) "Testing procedures and test report format for
pattern evaluation of fuel dispensers for motor vehicles" (1995).
^Tilbage til sidens top
Omplombering er betegnelsen for et plombebrud foretaget og genplomberet
af en (legal metrologisk) bemyndiget person uden at der foretages en kalibrering/verifikation. Omplombering kan kun ske,
hvis et plombebrud ikke har betydning for måleinstrumentets kalibreringsstatus,
f.eks. hvis en fastsiddende kupon skal fjernes fra en kuponstempler).
Omplombering medfører ingen reverifikation og giver ingen ændring
af seneste verifikationsdato.
^Tilbage til sidens top
Opstillingssted. Ejeren af en måler/ et måleanlæg, der anvendes til salg, skal til enhver tid kunne dokumentere at måleanlægget er verificeret. Han er derimod ikke forpligtet til at oplyse opstillingsstedet for måleren/måleanlægget. Hvis ejeren ønsker at en anden skal administrere verifikationsintervallet er det dog nødvendigt at dette kendes. Det er kun nødvendigt at meddele opstillingssted til det bemyndigede prøvningslaboratorium der har aftale med ejeren om at verificere.
OPT (eng. Out-door Pay Terminal) er betegnelsen for en udendørs betalingsterminal, til betaling ved hjælp af kort og eller kontanter. OPT kan være underlagt legalmetrologisk kontrol.
Plombering er betegnelsen for den sikring af måleren/måleanlægget,
der skal vise at der ikke er foretaget indgreb siden kalibreringen/verifikationen.
Plombering er typisk i form af tråd med plomber eller i form af sikkerhedsmærkater.
For både plomber og sikkerhedsmærkater gælder at brud skal
anmeldes. Se også montørplombeordningen.
^Tilbage til sidens top
Printing device er betegnelsen for en enhed, der udskriver information relateret til en måling. Enheden kan være under legalmetrologisk kontrol.
Prøvning er betegnelsen for de forskellige undersøgelser, herunder kalibrering, der foretages ved typeprøvning og verifikation.
Q oftest efterfulgt af min eller Max. er betegnelsen for
ydelsen eller udleveringshastigheden.
^Tilbage til sidens top
Pulser (eng.) = impulsgiver. En enhed der omsætter mekanisk bevægelse til typisk elektriske signaler. Udgangen fra impulsgiveren anvendes så til korrektion/omregning og eller visning. Impulsgiveren regnes som en del af måleorganet.
R
Rapport er som certifikat
betegnelsen for dokumentet, der indeholder et kalibrerings- eller
inspektionsresultat. Doms Metrology anvender betegnelsen rapport primært
ved rapportering af ikke-akkrediterede ydelser.
Reduceret prøvning er betegnelsen for de udmålinger,
der er foretaget inden der reguleres på en måler. Begrebet
reduceret prøvning giver derfor kun mening hvor der findes krav
til måleren (officielle som krav stillet af ejeren).
Reference er betegnelsen for det måleinstrument med kendt
fejl, der anvendes i forbindelse med kalibrering af et andet måleinstrument.
Reference kan også være et referencemateriale, f.eks. smeltet
salt, hvor salts smeltepunkt anvendes som temperaturfikspunkt.
Regelsæt. Tidligere, da der kun var en myndighed og senere
en enkelt udbyder af ydelser indenfor området, kunne situationer
hvor der var tvivl om regeloverholdelse, afklares ved en aftale mellem
udbyderen og myndigheden. Da der skal være ensartede retningslinier
for alle udbydere, kan denne fremgangsmåde ikke benyttes mere, uden
der sker en orientering af alle parter. Typisk vil der orienteres om specielle
forhold ved en Måleteknisk Meddelelse (se denne). Foreligger der
ikke information om en speciel ordning, skal det til enhver tid gældende
regelsæt følges. Ved situationer hvor det konstateres at et
måleanlæg ikke overholder reglerne, kan det ikke verificeres,
selv om det eventuelt tidligere er blevet verificeret af en anden udbyder.
D.v.s at en lokal dispensation fra en enkelt inspektør, ikke kan
videreføres, uden central accept fra myndigheden.
Regulering (også kaldet justering) er betegnelsen for en ændring
af MUK for at bringe den mere i overensstemmelse med Ref. Mange blander
begrebet regulering/justering sammen med begrebet kalibrering.
I forbindelse med verifikation er det ikke tilladt at foretage en regulering
bort fra nul.
Dette kan derfor være i konflikt med reguleringer foretaget for
at nedbringe en beregnet målerfejl, hvorfor målerejerens
serviceentreprenør så må foretage denne regulering
forinden.
Engelsk: Adjustment (of a measuring instrument): Operation of bringing a measuring instrument into a state of performance suitable for its use.
NOTE
^Tilbage til sidens top
^Tilbage til sidens top
^Tilbage til sidens top
Fra "International Vocabulary of Basic and general Terms in Metrology" ISO 1993.
^Tilbage til sidens top
Repeterbarhed Se stabilitet.
Reverifikation er betegnelsen for den verifikation, der løbende
skal ske med et måleinstrument, der er underlagt legalmetrologisk
kontrol. Ved reverifikation udføres stort set det samme som ved førstegangsverifikation.
Ved reverifikation påsættes ny årstalsplombe og verifikationsmærkat,
mens plomber til sikring kun udskiftes hvis de er defekte (eller mangler).
^Tilbage til sidens top
Rå måledata = Aflæste data.
Skaladeling er betegnelsen for den inddeling måleinstrumentets
visningsenhed har. For volumenmålere er der typisk tale om rulletælleværk,
som er gearet afhængig af målerens ydelse eller elektronisk display. Afhængig af
målerens ydelse/størrelse ses delinger i f.eks. 0,1 liter,
1 liter og 10 liter. Skaladelingen har indvirkning på aflæsningsusikkerheden
og kan derfor være begrænsende for hvor godt der kan kalibreres.
Der er krav til skaladelingen i måleren/måleanlæggets
typegodkendelsesattest, hvorfor der ikke frit kan skiftes til andet tælleværk.
^Tilbage til sidens top
Spredning er et (statistisk) udtryk for lægmands-udtrykket "præcision".
Stabilitet (repeterbarhed) er betegnelsen for en målers
evne til at udmåle samme mængde, når der udleveres på
samme måde (som ved en kalibrering).
OBS ! Interne krav kan foreskrive at stabiliteten
skal være bedre end måleren er i stand til at opfylde.
^Tilbage til sidens top
Stack-up er betegnelsen for alt det der er monteret på
en positiv-fortrængningsmålers udgangsaksel og som belaster
denne. Der kan være tale om tælleværk, kuponstempler,
impulsgiver og evt. gear til afgrening af akslen. Typeprøvningen
vil evt. vise en målers følsomhed overfor belastning af dens
udgangsaksel. Enkelte målertyper er mere følsomme overfor
belastning og deres udmåling vil så påvirkes.
^Tilbage til sidens top
Stander se brændstofudleveringsstander.
Stempling se verifikation.
tanktopventil er betegnelsen for en kontraventil placeret umideelbart ved tankens
mandedæksel (eller hvor sugerøret kommer ud fra tanken.
Tanktopventiler skal i henhold til Benzinstations
bekendtgørelsen ikke længere anvendes ved sugeanlæg. I stedet placeres kontraventiler umiddelbart under standeren.
^Tilbage til sidens top
Tolerance er betegnelsen for det interval måleren/måleranlæggets fejl må ligge indenfor. Myndighedsgivne tolerancer er verifikationstolerance og brugstolerance.
Temperaturkompenseret måler er betegnelsen for en
volumenmåler, hvis ene tælleværk eller hvis kalibratorenhed
er forsynet med en termoføler, der føler på produktets
temperatur og automatisk kompenserer for denne. Det temperaturkompenserede
volumen angives så typisk som 15 oC volumen.
^Tilbage til sidens top
TS-numre er en videreførelse af de gamle JV-numre (JV=Justervæsenet).
Ved Justervæsenets ophør i 1980, blev ordningen med tildeling
af nye TS-numre naturligt videreført af den eneste udbyder af verifikationsydelsen,
først Dantest og senere Force Instituttet og nu Force Technology. Med DOMS Metrology som ny udbyder, er der
opstået behov for at tildeling
af TS-numre kan ske fra flere. Gamle TS-numre anvendes af alle udbydere
som hidtil. Tildeling af nye TS-numre administreres af både FORCE
Technology og DOMS Metrology. De to bemyndigede prøvningslaboratorier har ikke pligt til gensidigt at orientere
hinanden om hvem der tildeles nye numre, eller hvor en ny målemaskine
opstilles.
I praksis administreres ordningen således, at DOMS Metrology
råder over nummersekvensen fra 60000 til 69999.
^Tilbage til sidens top
Typegodkendelse den proces der kan føre til en typegodkendelsesattest. Typegodkendelse indebærer p.t. en typeprøvning, en fastlæggelse af plombering(er) og skiltning(er) og en vurdering om specielle forhold gør sig gældende.
Typegodkendelsesattest er et dokument, der kan udstedes af en legalmetrologisk myndighed
(i Danmark Erhvervs- og Boligstyrelsen).
Dokumentet indeholder beskrivelse af måleren/måleanlægget,
dets betegnelse(r), opbygning, krav til skiltning og eventuelle specielle krav.
Typegodkendelsesattest kan udstedes på målere/måleanlæg,
der ved en typeprøvning har vist at kunne leve op til de regler der er
gældende. Producent/ejer ansøger om en typegodkendelse.
^Tilbage til sidens top
Typeprøvning er betegnelsen for den gennemgang af et måleinstrument, der foretages på et typisk produktionseksemplar. Ved typeprøvningen stresses måleinstrumentet og der drages konklusioner ud fra de prøvninger, der foretages. En typeprøvning anvendes i typegodkendelsen til at generalisere for hele populationen af målere identisk med det typeprøvede eksemplar. En typeprøvning rapporteres i en typeprøvningsrapport, der kan være en sammenskrivning af flere forskellige prøvningsrapporter omhandlende hver deres specifikke prøvning, f.eks. prøvning af elektriske forhold, prøvning af klimatiske forhold og prøvning af hydrauliske forhold.
Udleveringshastighed se ydelse.
^Tilbage til sidens top
Udvidet resultat eller udvidet kalibreringsresultat er en angivelse af det fundne resultat med dets måleusikkerhed. Er gennemsnittet af tre kalibreringer f.eks. 23, 7 liter og den samlede måleusikkerhed ved kalibreringerne 0,2 liter, skrives det udvidede måleresultat som: 23,7 +- 0,2 liter (WECC Doc. 19 & EAL R2).
Unattended Mode er betegnelsen for ikke-bemandet drift af et salgssted. Kunden betjener sig selv (ved hjælp a et Selvbetjeningssystem - Self Service Device - SSD) og kan ikke umiddelbart reklamere ved problemer/fejl. Typisk er der tale om unattended mode ved kortsalg, hvor betaling finder sted efter kunden har forladt stationen. Der er her skærpede krav til f.eks. lagring af transktionsinformationer.
^Tilbage til sidens top
Usikkerhed se måleusikkerhed.
UST = Underground Storage Tank (amerikansk betegnelse for jordforlagt produkttank. Dette er det gængse for servicestationer i Danmark. Det modsatte af AST
Verifikation er den del af den legalmetrologiske kontrol, der resulterer i at et
måleinstrument lovligt kan anvendes i forbindelse med salg i den næste verifikationsperiode.
^Tilbage til sidens top
En verifikation består af:
Verifikationsdato er den dato der senest er foretaget verifikation. Det vil sige, den dato på hvilken et måleinstrument er kalibreret, sikringsplomberet og årsmærket.
Verifikationsperiode er det tidsrum, der maksimalt kan hengå
fra en verifikation til den næste. Verifikationsperioden er for målere/
måleanlæg i trafiksektoren 2 år. Sker der ændring af måleinstrumentets
kalibreringsstatus (f.eks. ved plombebrud som følge af service) skal der reverificeres.
^Tilbage til sidens top
Verifikationsmærkat er betegnelsen for den selvklæbende
mærkat, der i forbindelse med verifikation placeres ved måleanlæggets
indikering. Verifikationsmærkaten er den væsentligste information
til forbrugeren om målerens lovlighed ved salg.
Verifikationsmærkaten identificerer det bemyndigede laboratorium,
angiver tidspunktet (kvartal og år) for seneste verifikation og angiver
hvorlænge måleren/måleranlægget lovligt kan anvendes til salg.
Verifikationsskilt er betegnelsen for det skilt, der skal være
på en verificeret, typegodkendt måler eller måleanlæg
og som indeholder de informationer, der fremgår af målerens
eller måleanlæggets typegodkendelsesattest.
Tidligere betegnet "Justerskilt".
^Tilbage til sidens top
Verifikationstolerance er betegnelsen for den maksimale fejl der, ved verifikationen, må være ved et måleinstrument underlagt legalmetrologisk kontrol. For målere og måleanlæg i trafiksektoren er grænserne +- 0,5 %. Verifikationstolerancen er et officielt krav, der skal overholdes.
WELMEC = European Cooperation in Legal Metrology. WELMEC er en sammenslutning af myndigheder indenfor legal metrologi. WELMEC udarbejder tolkningsdokumenter til OIML rekommandationer og er rådgiver for bl.a. EU. Doms Metrology deltager som sagkyndig fra Danmark bl.a. i WELMEC arbejdsgruppe 10 (WG10).
Volumenmåler til væsker (eng. Meter for volumes of liquids)
er et instrument beregnet til kontinuerligt at måle, lagre og vise
volumen af den væske, der passerer igennem målerorganet ved de aktuelle
målebetingelser.
Note: en volumenmåler indeholder mindst en
måletransducer, en beregningsenhed (muligvis inklusive en justerings- eller
korrektionsenhed) og en visningsenhed. Ref: OIML R117 T.1.1.
^Tilbage til sidens top
Ydelse er betegnelsen for en måler/et måleanlægs
udleveringshastighed. Ydelsen betegnes oftest med Q.
Qmax angiver Maksimal ydelse, Qmin angiver minimumsydelsen og Qm angiver
en mellemydelse.
Ved verifikation prøves som minimum ved både Qmax og Qmin.
Prøvning ved Qmin er en kontrol af om måleren er slidt og ikke
af reel betydning for brugen i driften. I driften vil man meget sjældent
se en måler arbejde ved f.eks. 20 % af Qmax. Dette skyldes alm. driftsøkonomiske
forhold som tid og dimensionering - for hvem overdimensionerer en målerinstallation
?
Det kan derfor synes unødvendigt, at kræve at en måler
skal overholde skrappe krav ved lav ydelse. Kravene til måleren,
der hvor den udleverer er selvfølgelig noget andet og det vil for
langt de fleste målere sige fra 40 % af Qmax til Qmax.
Årsstempel er betegnelsen for den mærkning der sættes på måleren/måleanlægget i forbindelse med verifikationen. Årsstemplet vil typisk være sikringen af justerskiltet til måleren/måleanlægget.