Hvad gemmer der sig bag begreberne verifikationstolerance og brugstolerance

Baggrund

Når et måleinstrument skal anvendes til afregningsformål = danne grundlag for en økonomisk transaktion skal det være overensstemmelsescertificeret eller nationalt typegodkendt.

Er det nationalt typegodkendt, skal det førstegangsverificeres (dette er indeholdt i MID overensstemmelsescertificeringen).
For målere/målanlæg i traffiksektoren er der normalt tale om at deres tolerance skal ligge indenfor ± 5 o/oo.

Ved verificeringer kontrolleres flere ting ved måleinstrumentet/målesystemeet (se evt. her).

Verifikationstolerance

Verifikationstolerancen er den tolerance = krav til målingens godhed, der skal være opfyldt ved verifikationen.

Brugstolerance

Verifikationen er et øjebliksbillede af måleerns/måleanlæggets tilstand og det tillades derfor at måleren/måleanlægget i verifikationsperioden (nu 2 år) kan ændre sig til maksimalt af afvige ± 10 o/oo = brugstolerancen.

Eksempler
Nedenfor er vist en række eksempler.
Fælles for disse er at

• de grønne linier symboliserer verifikationstolerancen
• de røde linier symboliserer brugstolerancen
• den sorte graf symboliserer udviklingen i måleren/målesystemets fejl/afvigelse
• mærkerne på tidslinien symboliserer aktiviteter (verifikation eller kontrolmåling)
• de blå linier symboliserer kundens interne tolerancer (kun eksemplerne 3,4 og 5)

I nogle tilfælde har anlægsejeren højere krav end de der findes i regelsættet. De blå linier symboliserer anlægsejerens højere krav.

Eksempel 1
Viser at måleren/måleanlægget ligger udenfor både brugs- og verifikationstolerancen.
Der er derfor foretaget en regulering (altid MOD nul).

Ved den efterfølgende verifikation ligger måleren/måleanlægget indenfor verifikationstolerancen og der foreteges ingen regulering.




Eksempel 2
Viser som i eksempel 1, at måleren/måleanlægget ligger udenfor både brugs- og verifikationstolerancen.
Imellem verifikationer er det legalt at måleren/måleanlæggets tolerance bevæger sig ud over verifikationstolerancen (bliver større end ± 5 o/oo). Brugstolerancen på ± 10 o/oo må derimod aldrig overskrides - det gør den lige inden verifikation - se den røde pil!

Ved den efterfølgende verifikation er kun verifikationstolerancen overskredet og der reguleres igen.

Ca. midtvejs imellem de to verifikationer er der udført en kontrolmåling og da måleren/måleanlægget her både ligger indenfor brugs-, og verifikationstolerancer reguleres ikke.




Eksempel 3
Viser at måleren/måleanlægget ligger udenfor verifikationstolerancen, hvorfor der reguleres (altid MOD nul).

Ved den efterfølgende verifikation er igen foretaget en regulering. Dette skyldes her alene at måleren/måleanlægget ved kalibreringen er fundet at ligge udenfor kundens interne krav. Var der alene tale om de officielle krav skulle der ikke reguleres.

Ca. midtvejs imellem de to verifikationer er der udført en kontrolmåling og da måleren/måleanlægget her både ligger indenfor brugs-, verifikations- og kundens tolerancer reguleres ikke.




Eksempel 4
Ligner eksempel 3; men afviger ved at det her alene er kundens interne krav, der udløser en regulering.

Ved den efterfølgende verifikation er igen foretaget en regulering. Dette skyldes her alene at måleren/måleanlægget ved kalibreringen er fundet at ligge udenfor kundens interne krav. Var der alene tale om de officielle krav skulle der ikke reguleres.

Ca. midtvejs imellem de to verifikationer er der udført en kontrolmåling og da måleren/måleanlægget her både ligger indenfor brugs-, verifikations- og kundens tolerancer reguleres ikke.





Eksempel 5
Regulering grundet overskridelse af kundens interne krav.

Den planlagte kontrolmåling ca. midtvejs imellem den seneste og den næste planlagte verifikation giver også anledning til en regulering.

Dette medfører en ikke-planlagt verifikation.

Den næste planlagte verifikation bliver så til en planlagt kontrolmåling, da der starter en ny verifikationsperiode hver gang der verificeres.